Dilemma


Som nogen af jer måske ved, så har jeg også bloggen Senette.dk, som jeg indtil videre har kørt videre efter at jeg lavede denne blog.

Mit dilemma går så lidt på, at jeg ikke ved, om jeg skal fortsætte Senette-bloggen? Eller om den her Voksen-blog skal være helt fri for mode, tøj og sko...? Eller om, jeg skal forsøge at kombinere de to blogge herinde på blogspot?

Hvad synes I? Og hvad er I mest til - mode, bolig eller livsstil???

Pæne køkkener








I huset overvejer vi at fjerne væggen mellem stuen og køkkenet, og jeg grubler dag og nat over, hvilken stil køkkenet skal have og hvordan det skal indrettes. Altså, hvor skal spisebordet stå i forhold til køkkenet, skal vi have en køkkenø og bliver det for mærkeligt, hvis der kommer et stort rum til køkkenet, spisebordet og stuen?? Så mange tanker....

Jeg er meget til den romantiske stil, men jeg tror, at jeg er kommet frem til, at det nok ikke skal være helt så romantisk, som i indlægget her, så mangler jeg bare lige at få styr på alt det andet, pyha..

Rundvisning


I går var jeg lige ude forbi Poppel-huset igen, fordi sælgeren gerne ville møde os der havde købt huset, og samtidig skulle vi aftale, hvad der skulle ske med møblerne i huset. Aftalen blev, at de på næste søndag tømmer huset (det er et dødsbo), og så lader de bare de ting stå, som de ikke vil have... Og det er faktisk ret mange ting de lader stå, og ikke mindst spændende ting, bl.a. FDB stole og hvis vi er heldige, så får vi også nøglen en uge før tid, så jeg krydser fingre for det hele! :)

Samtidig har jeg fået filmet en video af huset indvendigt - ikke den bedste kvalitet, men så kan I da få lidt at se..

Plantegning


Plantegningen for Poppel-huset har i lang tid været væk for mig, men her til aften fandt jeg den omsider - på bagsædet i bilen, ahem.... Så nu skynder jeg mig at poste den herinde, så jeg altid kan finde den her.

Men plantegningen er kun den oprindelige - alt skal laves om, og jeg tror, at jeg efterhånden har 10 eller flere forskellige kombinationer til, hvordan den endelige plantegning skal være. Måske kunne I tænke jer at se de forskellige muligheder en dag??

Pæne ting




Kærlighed


Ferie i Grækenland


Når min kæreste er alene hjemme


Campingtur i Trelde Næs


En sommeraften i "Olsens Paradis"



En aftenkøretur endte her
 

Morgenmad på sengen til min fødselsdag


En sommeraften i Sjelborg


Vores første Camplettur
 

Shopping i London

Jeg elsker dig!

Inspiration til stuen



 
Billedet er ikke af den skarpeste kvalitet, da jeg har taget det fra et blad. Men pt, er det her min største inspiration til min kommende stue, og heldigvis har vi en lignende sofa i forvejen med tilhørende puf, så den dyreste post er da sparet.
 
Det kan jeg lide ved stuen er, at der en harmoni og utrolig hyggelig stemning. Jeg kan rigtig godt lide, at billedet hænger lidt atypisk i den ene side, fremfor midten og alle puderne i forskellige farver er også fine. For sig selv ville jeg nok synes puffen var grim, men den passer så godt ind i helheden her.
 
Men måske, ville jeg vælge et andet sofabord, nemlig den her, for den har jeg haft kig på længe. Tror I, at den ville kunne passe ind?

Conference pærer

 
I går var jeg forbi Lidl for at hente et nyt lager af de bedste Conference pærer, som jeg længe har smagt. De koster godt nok 5,95 kr. pr. stk., men så er de også ekstra store i forhold til de normale.
 
Jeg tror, at jeg vil bruge dem i en salat. For noget tid siden, fik jeg nemlig en salat på arbejdet, hvor der var pærer, rucula, feta, pesto og lidt andet i - og det smagte bare så godt. Men jeg kan ikke huske, hvad der præcis, var i salaten.
 
Måske har nogen af jer en opskrift?
 
En ting er i hvert fald sikkert, jeg skal have et pæretræ i min nye have. Heldigvis er der to æbletræer i forvejen, så jeg er lidt spændt på at finde ud af, om det er nogle gode æbler, der er på dem...

Maleprojekt

Follow my blog with Bloglovin


Jeg har den her lille skænk stående i køkkenet og som I kan se på det nederste billede, så er den blevet ret grim i overfladen, så jeg overvejer at male den.

Umiddelbart er jeg mest til at male den i en sort skinnende farve, men jeg overvejer også hvid.. Hvad synes I??

Og hvis jeg maler den, skal man så efterbehandle den med noget, fx lak eller hvad gør man lige med sådan nogle træmøbler? :)

Køkken i herregårdsstil




 


Alle rum i huset skal laves om - og køkkenet er ikke en undtagelse, slet ikke med dens oprindelige køkken fra 1954! Når det kommer til køkkener, så kan jeg godt lide den lidt landelige og romantiske stil og her har Invita endnu en gang fanget mig med deres Nordic køkken.
 
Jeg synes køkkenet har nogle rigtige flotte detajler, bl.a. vitrineskabene er rigtig smukke og mahogni bordpladen falder også meget i min smag. Men jeg har hørt, at sådan et Invita køkken er ret pricey, så det mest sandsynlige er nok, at vi ender med at få et Ikea køkken, men jeg har vel lov til at drømme lidt.
 
Har nogen af jer ellers erfaring med køkkener fra Ikea??


Tilbygning

 
Det hus vi har købt er kun 99 kvm og derfor skal vi bygge til.. Vi har målt lidt på det, og hvis vi får godkendelsen af kommunen, så er det 35 kvm, som vi vil bygge ud.
 
Tilbygningen skal fungere som soveværelse..... Overvej det lige - en 35 kvm stor soveværelse, det skriger da bare efter, at der skal være et walkin closet og jeg har gjort mig mange tanker om, hvordan dette rum skal se ud. Da jeg så overstående billede fra Invita var jeg ved at hoppe og ned af glæde, for det var lige præcis SÅDAN, at jeg havde forestillet mig, at soveværelset skulle være.
 
Stort, lyst og lækkert! Med en dør ud til haven og de små vinduer til venstre passer perfekt med, at det er den side, som vender ud mod vores hæk. Alt i alt, er det her billede den perfekte inspirationskilde til, hvordan mit nye soveværelse skal være. Jeg er lykkelig <3