Viser opslag med etiketten Tanker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tanker. Vis alle opslag

Nokia Lumia

Det her indlæg er måske lidt malplaceret her på min blog, som ellers plejer at handle om ombygning og boligsager.

Men sagen er den, at jeg til jul gav min kæreste en Ipad, som jeg måske er endt med at bruge lidt mere end ham. Men det er irrelevant. Pointen er, at jeg er meget skuffet over den Ipad. Apple sætter så mange begrænsninger på deres produkter.... Fx ville jeg ind på Skats hjemmeside - det kan man ikke! Så ville jeg med min niece spille spil på dr.dk - det kunne man ikke! osv. osv. osv. Sådan møder jeg hele tiden forhindringer.

... Og umiddelbart var jeg egentlig meget tilfreds med min Iphone 4S, men irritationen har også bredt sig lidt til den. Tilfældigt kom jeg til at læse om Nokias Lumia 820, da jeg loggede ind på CBBs hjemmeside og jeg synes, at den lyder rigtig, rigtig smart. Især dét, at der er office på den, det er altså praktisk som studerende.

Så nu overvejer jeg at sælge min Iphone.... Men før jeg skrider til så drastiske handlinger, vil jeg lige høre, om nogen af jer har erfaringer med Nokias smartphones? Eller i det hele taget bare kan anbefale andre telefoner end Iphones?? :)

Mad der gør glad


Jeg har været forkølet i over en uge nu og synes vi er meget, meget trætte derhjemme. Jeg tror, at det skyldes det triste vejr.....

Så nu har jeg besluttet mig for at skride til handling og fylde os med masser af vitaminer og mad der gør glad. I aften vil jeg starte med denne lækre jordbærsalat - opskriften har jeg fundet på "Smagsløjer". Jeg glæder mig meget til at smage den, for hun har givet den en super god anmeldelse :)

Vemod





Inden vi købte vores Poppel hus, havde vi kig på et helt andet type hus (men med lige så meget arbejde i).. Og jeg må nok sige, at huset og særdeles haven repræsenteret alt, hvad jeg havde drømt om. Det var virkelig indbegrebet af idyl.

Tilfældigt kom jeg forbi huset igen på Homes side og så at huset stadig var til salg og jeg synes, at det var et helt vemodigt gensyn. Jeg har ikke et øjeblik fortrudt, at vi ikke købt Endrup huset, men det hus repræsenterede nu alligevel alle mine drømme. Jeg ved dog, at vi ender med at få et rigtig godt hus ud af vores nuværende, men min kæreste og jeg tager flere gange hinanden i sætninger som: "Når vi skal af med dette hus....", "Vores næste hus...." osv.

Så min lille drøm om en gang at ende på landet lever lidt endnu :)

Sparetider


... Eller overskriften er måske så voldsomt sagt. Men jeg kan godt mærke, at jeg har fået et andet forhold til penge, efter jeg er blevet "voksen" og har fået hus.

Jeg har altid arbejdet en del og været vant til at købe lige, hvad jeg ville og aldrig tænkt over, at jeg skulle gemme penge til sidst på måneden - så hellere bare lave et overtræk. Men nu er tiden en anden, og da jeg så den rigtig, rigtig flotte kjole på billedet, så tog jeg mig selv i at tænke, at jeg måtte vente til den 1. og så se, om de stadig havde kjolen i butikken, for så kunne jeg evt købe den der.

Der er aldrig før noget i mit liv, som har heddet "vente til den 1.". Men det er vel sundt nok? Jeg har fri på fredag, og der må jeg se, om jeg kan bestå prøven som voksen - for jeg er ret fristet til at stikke ind og købe kjolen.....

Tofarvet vægge



Jeg gemte i sin tid billedet, fordi jeg syntes, at det var rigtig flot med den tofarvet væg..

Lige inden jeg udgiver indlægget, viser jeg billedet til min kæreste og det kom der en lidt sjov dialog ud af:

Mig: Synes du ikke det er smart?
Min kæreste: Hvad for noget af det?
Mig: Ja, væggen! Og egentlig bare det hele.
Min kæreste: Nå, det ved jeg ikke.. Jeg synes, det er nogle mærkelige billeder.
Mig: Mener du det? Så kommer vi da til at få problemer, for det er nogen lignende, som jeg godt kunne tænke mig.
Min kæreste: Så skal de i hvert fald ikke hænge sådan! Det hele er mega rodet, billederne flugter ikke og de ligner nogen, som bare er blevet hængt tilfældigt op.
Mig: Hmm, ja ok.. Men ehh, malingen så... Er det ikke smart?
Min kæreste: Jeg synes, det hele er mærkeligt.

Så fik vi det på plads.. Der er stor forskel på, hvad en mand og kvinde ser - eller i hvert fald, når de hedder Henrik og Jeanette. Ved nærmere eftertanke, så vil jeg da give min kæreste ret i, at der måske er lidt "rodet" på billedet. Men ved første øjekast var det slet ikke det, som jeg så. Jeg så bare smarte og flotte ting og detaljer. Bum.

Paris vs. Eames


I går var jeg i Bilka, hvor jeg spottede en Eames look-a-like... Bilkas udgave hed bare Paris og kostede 700 kr, altså et par tusinde til forskel fra den originale. Den hvide udgave er ikke lige mig, men den de havde i helt sort, var faktisk helt fin.
 
Men, hvordan har I det med sådan nogle kopier? Synes I, at det er okay, at de bliver lavet og kunne I selv finde på at købe dem? Eller kunne I for den sags skyld finde på at give 3000 kr for en stol, som jeg kan se, at Eames stolen koster her?

Dilemma


Som nogen af jer måske ved, så har jeg også bloggen Senette.dk, som jeg indtil videre har kørt videre efter at jeg lavede denne blog.

Mit dilemma går så lidt på, at jeg ikke ved, om jeg skal fortsætte Senette-bloggen? Eller om den her Voksen-blog skal være helt fri for mode, tøj og sko...? Eller om, jeg skal forsøge at kombinere de to blogge herinde på blogspot?

Hvad synes I? Og hvad er I mest til - mode, bolig eller livsstil???

Underskriften er sat!


Så er det endeligt! Nu kan jeg sammen med min kæreste kalde mig for husejer.. Det er så surrealistisk, at jeg slet ikke tror, at det er gået op for mig helt endnu. Tænk engang, at jeg nu ejer et lille stykke af Danmark!
 
Med hensyn til beskrivelsen af budrunden, så var det 3. par også interesseret, men de ville tænke over et bud i løbet af weekenden, så sælgeren valgte ikke at risikere noget, og valgte så derfor at sælge huset til os.

Husforløbet



Der er endnu ikke kommet en endelig afslutning på mit lille boligeventyr, men sagen er den, at i tirsdags var vi ude og se huset med vores forældre, og vi besluttede os for at byde, når vi havde været i banken, som vi skulle dagen efter. Huset var i øvrigt først sat til salg til 950.000, men for nylig blev det sat ned til 895.000 kr.
 
Torsdag byder vi så 815.000 kr på huset - men vi får at vide, at der samme dag er kommet et bud fra et andet par. De havde dog budt lavere..
 
Sælger melder tilbage samme dag, at de vil have 870.000 kr.
 
Min kæreste forhøjer så vores bud til 840.000 kr.
 
I mellemtiden har et tredje par bedt om en fremvisning fredag middag.
 
Sælger vælger at ville vise huset, før de tager stilling til vores bud.
 
Mælger ringer fredag og siger, at dette par også er interesseret og villig til at byde.........
 
 
- og resten af historien får I forhåbentlig at vide i morgen, når jeg ved mere. Men boligen er ikke at finde hos mæglerne mere, så vi må gå ud fra, at det er solgt - men til hvem??

Tik tak..


Kender I det, når man venter i kæmpe spændning og så går tiden bare for langsomt...

I går afgav vi et bud på et hus og sørme så, om der ikke også var kommet et bud fra et andet par samme morgen, Vi byder så højere, men så er der typisk nok endnu et par, som vil ud og kigge! Så nu venter jeg... I kæmpe stor spændning.. Puh...

Mine drømmehuse

 
Jeg har altid syntes, at det var sjovt at sidde og kigge huse og lejligheder på diverse boligsider og drømt om at bo de forskellige steder. Nu er jeg pludselig kommet til et sted i mit liv, hvor det ikke er for sjov, at jeg kigger, nu er det lige pludselig the real deal og min kæreste og jeg håber på, at vi bliver husejere inden året er omme.
 
 I starten kiggede vi kun på huse på landet og det her var helt seriøst DRØMMEHUSET. Rummene og de 3 etager var lige mig, men huset var desværre for dyrt.


 Efter drømmehuset kiggede vi på Endrup-huset og vi ikke nøjedes med at kigge, vi var faktisk i banken og det hele, og stod til at skulle købe huset pr. 1. august 2012. Men en mavefornemmelse sagde os, at det ikke var det rigtige, så vi sprang fra, desværre.


Så gik vi pludselig fra drømmen om at bo på landet og ville finde noget der passede til vores behov nu, og vi fandt Drossel-huset. 190 kvm til en million kroner - det var lige os! Men huset blev solgt lige for næsen af os. 


Nu er vi så ude i noget helt, helt andet. Udseendesmæssigt ligger huset langt fra, hvad jeg har drømt om, men den er fornuftigt. Åh, så fornuftig og voksenagtig. Men, indretningen er spændende og det kosmetiske kan vi heldigvis gøre noget ved, så nu er jeg bare spændt på, hvad det lille boligeventyr ender med.