Viser opslag med etiketten Indretning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Indretning. Vis alle opslag

Stigereol


Min søster er ved at rykke rundt i stuen og har i den anledning fået malet deres væg i en fin farve, som jeg synes passer rigtig godt til gulvet.

I samme omgang har hun købt en stigereol, men der mangler ligesom noget for at fuldende væggen.
Så har I nogen indretnings idéer, så giver jeg dem nemlig fluks videre, så hun kan blive færdig :)

Trælysestager



Mellem jul og nytår købte jeg de fineste lysestager fra Herstal. De er kort blevet vist frem til Henriks fødselsdag, men jeg synes, at de fortjener en ordentlig præsentation, fordi de er så fine.

Jeg var heldig at finde dem på tilbud, så jeg slap kun med 300 kr for alle 4. Jeg havde aldrig gættet, at de var fra Herstal, for normalt forbinder jeg mærket med stål og kedelig sager, men jeg synes, at de her lysestager er alt andet! :)

Mit krea-værelse





I huset får vi to ekstra værelser - som selvfølgelig nok på sigt skal være børneværelser... Men indtil da, så inddrager jeg det ene værelse, og det skal så bruges som mit lille kreative sted - og selvfølgelig glæder jeg mig allerede til at indrette!

Jeg har googlet mig frem til lidt billeder og da resten af huset bliver i en moderne stil, så tror jeg, at mit værelse skal være mere retro og fyldt med farver. Men nu skal værelset selvfølgelig lige først bygges. Vi stødte på en bærende væg i går, som besværligegjorde det hele.. Ahem, tålmodighed længe leve?

Bogreol



Arbejdet i huset skrider rigtigt frem - vi er faktisk en smule længere end det øverste billede viser... OG i stuen har vi så fået lavet sådan et lille indhak, så jeg kan få mig en fin, fin bogreol ligesom Bettina Holst har og en pæn, pæn fransk dør får jeg også.
Jeg er så spændt på resultatet, for der er ikke plads til en dobbeltdør, men jeg håber, at det også bliver pænt med en mindre.. Hvad tror I?? :)

På besøg hos Rikke




 
I går var vi på besøg hos Henriks kusine for at få tegnet lidt tegninger af vores tilbygning og jeg forelsket mig hovedkuls i hendes flotte, flotte skrivebord! Hun har selv malet den og hendes bror har lagt mosaikken ovenpå.
 
Den tilhørende stol er også bare SÅ flot og det er også et hjemmeprojekt og så er reolen bagved fyldt op med de fineste ting - jeg er virkelig vild med stilen og på trods af den dårlige billedekvalitet, så blev jeg nødt til at dele billederne med jer :)

Et pænt soveværelse





Glæder, glæder, glæder mig til ombygningen er slut og jeg kan få et smukt, smukt soveværelse - fri for snavs, støv og møg - det må være motivationen pt...

De fineste striber



 
 


 

 
 
Hvor er jeg glad for, at jeg omsider har fået øjnene op for dette fine Ikea tæppe. Efter en hurtig google-tur kan jeg konstatere, at der er en væld af indretningsmuligheder med tæppet og nu kan den ombygning bare ikke gå hurtigt nok, så jeg også kan få mig et eksemplar og komme i gang med at indrette min stue :)



Flere ting fra huset




Selvom vi har boet i huset en lille måneds tid, så falder jeg stadig af og til over nogle småting, som sælgerne efterlod, og som jeg synes er ret fine og godt kunne tænke mig at bruge i indretningen, når huset er færdig..

Desværre er vi dog stadig i nedrivningsfasen, men vi håber, at vi næste weekend kan gå i gang med at få bygget lidt op, så snart begynder det at gå frem af :)

Gulv til stuen





Jo nærmere vi kommer os at være færdige med stuen, jo nærmere er der til, at vi skal have truffet en beslutning omkring, hvilket gulv vi skal have lagt.
Der er uendelige valgmuligheder - laminat, plankegulve, trægulve osv. og jeg er lidt træt af, at jeg ikke rigtig kender forskellen, men google kan jeg altid og finde frem til, hvad jeg synes der er flot, og så må min tømrer-kæreste fortælle mig, hvad der er smartest, at vi får :)

Nr. 1 gulv fører pt hos mig...

Mit soveværelse




Lige lidt billeder fra soveværelset, hvor jeg har fået blandet de gamle ting med mine andre. Jeg ville gerne have vist lidt mere, men lyset var så dårligt her til morges, så det her var lige, hvad det kunne blive til :)


Endnu en plantegning

 
Hele weekenden har vi haft huset fyldt med folk - og alle er kommet med deres forslag til, hvordan husets plantegning skal se nu. Jeg må faktisk erkende at mange af forslagene var ret gode og derfor er vi ikke længere sikre på, hvordan huset skal se ud. Så endnu en gang har vi ændret på plantegningen. Hvad synes I om den? Er der nogle ting, som fx ligger mærkeligt i forhold til hinanden eller noget?
 
En anden ting, som vi skal have overvejet er, om tilbygningen skal se helt anderledes ud - men den version får I en anden dag.. I kan se de andre plantegninger her og her :)

Skænk - før og efter


I dag er vi kommet lidt bedre på plads i huset, og det er især i køkkenet, at jeg har fået pakket lidt ud og sat på plads. Skænken var en del af de møbler, som stod i huset, da vi overtog det og den var faktisk en af de ting, som jeg var fast besluttet på at male - men nu hvor det hvide porcelæn er kommet ind på hylderne, så synes jeg faktisk, at den står ret flot i sin naturlige brune farve..
 
Er I ikke næsten enige..? :)

Plantegning - the it...


Nu har vi lige kigget på plantegningen igen... og jeg tror, at vi har fat i det helt rigtige nu. Meget mere harmonisk og rigtigt :)

Overvejelse over plantegning


Oprindelig plantegning


Overvejelse 1
Overvejelse 2


Der er ikke længe til, at vi overtager nøglen til vores hus, og vi har derfor mange tanker omkring, hvordan det hele skal se ud. Fordi noget skal der ske....

Huset er kun 99 kvm og derfor vil vi gerne bygge ud. Først havde vi overvejet at bygge ud til højre, hvor værelserne er i forvejen, men så synes jeg altså, at det kommer til at virke lidt for crowded, så nu er vi kommet frem til at bygge ud fra køkkenet, fordi så får man også et dejligt lysindfald i soveværelset.

Der er jo 117 ting, man kan gøre ved sådan et hus, og det optimale ville selvfølgelig være at bygge en 1. sal, men alt tager tid og koster penge, så den idé er ikke så realistisk.

Jeg er selv mest til løsning nr. 2, hvad er I?? Og har I nogle idéer eller kommentarer til det viste? :)

Inspiration til stuen



 
Billedet er ikke af den skarpeste kvalitet, da jeg har taget det fra et blad. Men pt, er det her min største inspiration til min kommende stue, og heldigvis har vi en lignende sofa i forvejen med tilhørende puf, så den dyreste post er da sparet.
 
Det kan jeg lide ved stuen er, at der en harmoni og utrolig hyggelig stemning. Jeg kan rigtig godt lide, at billedet hænger lidt atypisk i den ene side, fremfor midten og alle puderne i forskellige farver er også fine. For sig selv ville jeg nok synes puffen var grim, men den passer så godt ind i helheden her.
 
Men måske, ville jeg vælge et andet sofabord, nemlig den her, for den har jeg haft kig på længe. Tror I, at den ville kunne passe ind?

Tilbygning

 
Det hus vi har købt er kun 99 kvm og derfor skal vi bygge til.. Vi har målt lidt på det, og hvis vi får godkendelsen af kommunen, så er det 35 kvm, som vi vil bygge ud.
 
Tilbygningen skal fungere som soveværelse..... Overvej det lige - en 35 kvm stor soveværelse, det skriger da bare efter, at der skal være et walkin closet og jeg har gjort mig mange tanker om, hvordan dette rum skal se ud. Da jeg så overstående billede fra Invita var jeg ved at hoppe og ned af glæde, for det var lige præcis SÅDAN, at jeg havde forestillet mig, at soveværelset skulle være.
 
Stort, lyst og lækkert! Med en dør ud til haven og de små vinduer til venstre passer perfekt med, at det er den side, som vender ud mod vores hæk. Alt i alt, er det her billede den perfekte inspirationskilde til, hvordan mit nye soveværelse skal være. Jeg er lykkelig <3

Snapshots fra min lejlighed


 


 




Nu har jeg vist jer lidt af, hvad jeg drømmer om, og godt kunne tænke mig at købe. Så jeg tænkte, at det måske også kunne være sjovt at se, hvordan jeg bor nu..

Så jeg har fundet lidt billeder frem, der er både nye og gamle :)

Boliginspiration











Flot, flottere, flottest!