Paris vs. Eames


I går var jeg i Bilka, hvor jeg spottede en Eames look-a-like... Bilkas udgave hed bare Paris og kostede 700 kr, altså et par tusinde til forskel fra den originale. Den hvide udgave er ikke lige mig, men den de havde i helt sort, var faktisk helt fin.
 
Men, hvordan har I det med sådan nogle kopier? Synes I, at det er okay, at de bliver lavet og kunne I selv finde på at købe dem? Eller kunne I for den sags skyld finde på at give 3000 kr for en stol, som jeg kan se, at Eames stolen koster her?

Lagkage


I går havde jeg inviteret mig selv på aftensmad hos mine forældre, fordi de laver verdens bedste kyllingsuppe, som jeg altid craver, når jeg er forkølet...
 
Og oven i det, fik jeg også lokket min mor til at lave lidt dessert til os. Sådan en lagkage er altså total undervurderet, uhm...

Diy: Krukker

(Billeder lånt fra "bare Wunderbar")
 
I de her dage, mens jeg er syg, så får tankerne rigtig frit spil og jeg får lyst til at lave noget kreativt. Heldigvis kom jeg i tanker om, at jeg havde nogle søde krukker liggende fra Søstrene Grene, som jeg havde købt på et tidspunkt sammen med tapen og det mønstrede papir.
 
Så nu vil jeg snart i gang med at lave lige så fine krukker som Wunderbars :)

EDIT: og hvad er min kærestes reaktion på indlægget.....? "Det er da ikke noget, som du har tænkt dig, at vi skal have stående i huset??".. Mænd!


Vil du....?


?

Dilemma


Som nogen af jer måske ved, så har jeg også bloggen Senette.dk, som jeg indtil videre har kørt videre efter at jeg lavede denne blog.

Mit dilemma går så lidt på, at jeg ikke ved, om jeg skal fortsætte Senette-bloggen? Eller om den her Voksen-blog skal være helt fri for mode, tøj og sko...? Eller om, jeg skal forsøge at kombinere de to blogge herinde på blogspot?

Hvad synes I? Og hvad er I mest til - mode, bolig eller livsstil???

Pæne køkkener








I huset overvejer vi at fjerne væggen mellem stuen og køkkenet, og jeg grubler dag og nat over, hvilken stil køkkenet skal have og hvordan det skal indrettes. Altså, hvor skal spisebordet stå i forhold til køkkenet, skal vi have en køkkenø og bliver det for mærkeligt, hvis der kommer et stort rum til køkkenet, spisebordet og stuen?? Så mange tanker....

Jeg er meget til den romantiske stil, men jeg tror, at jeg er kommet frem til, at det nok ikke skal være helt så romantisk, som i indlægget her, så mangler jeg bare lige at få styr på alt det andet, pyha..

Rundvisning


I går var jeg lige ude forbi Poppel-huset igen, fordi sælgeren gerne ville møde os der havde købt huset, og samtidig skulle vi aftale, hvad der skulle ske med møblerne i huset. Aftalen blev, at de på næste søndag tømmer huset (det er et dødsbo), og så lader de bare de ting stå, som de ikke vil have... Og det er faktisk ret mange ting de lader stå, og ikke mindst spændende ting, bl.a. FDB stole og hvis vi er heldige, så får vi også nøglen en uge før tid, så jeg krydser fingre for det hele! :)

Samtidig har jeg fået filmet en video af huset indvendigt - ikke den bedste kvalitet, men så kan I da få lidt at se..

Plantegning


Plantegningen for Poppel-huset har i lang tid været væk for mig, men her til aften fandt jeg den omsider - på bagsædet i bilen, ahem.... Så nu skynder jeg mig at poste den herinde, så jeg altid kan finde den her.

Men plantegningen er kun den oprindelige - alt skal laves om, og jeg tror, at jeg efterhånden har 10 eller flere forskellige kombinationer til, hvordan den endelige plantegning skal være. Måske kunne I tænke jer at se de forskellige muligheder en dag??

Pæne ting




Kærlighed


Ferie i Grækenland


Når min kæreste er alene hjemme


Campingtur i Trelde Næs


En sommeraften i "Olsens Paradis"



En aftenkøretur endte her
 

Morgenmad på sengen til min fødselsdag


En sommeraften i Sjelborg


Vores første Camplettur
 

Shopping i London

Jeg elsker dig!

Inspiration til stuen



 
Billedet er ikke af den skarpeste kvalitet, da jeg har taget det fra et blad. Men pt, er det her min største inspiration til min kommende stue, og heldigvis har vi en lignende sofa i forvejen med tilhørende puf, så den dyreste post er da sparet.
 
Det kan jeg lide ved stuen er, at der en harmoni og utrolig hyggelig stemning. Jeg kan rigtig godt lide, at billedet hænger lidt atypisk i den ene side, fremfor midten og alle puderne i forskellige farver er også fine. For sig selv ville jeg nok synes puffen var grim, men den passer så godt ind i helheden her.
 
Men måske, ville jeg vælge et andet sofabord, nemlig den her, for den har jeg haft kig på længe. Tror I, at den ville kunne passe ind?