Viser opslag med etiketten Ombygning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ombygning. Vis alle opslag
Status med byggeriet
Så langt er vi pt med huset. Det har virkelig hjulpet, at væggene er blevet malet, så det ikke længere bare er byggematerialer man kan se, men faktisk et færdigt resultat :)
På søndag bliver der lagt gulv og loft i det lille værelse, så vi omsider kan rykke derind og sove. Uge 12 bliver loftet ordnet i entréen, badeværelset og stuen og så kan vi sige, at vi har nået 1/3 af ombygningen. Det har taget lidt tid om at nå hertil, men når vores byggetilladelse bliver godkendt, så kan det heldigvis gå lidt stærkt igen...
Etiketter:
Ombygning,
Poppel-huset,
Sådan bor jeg
Der males!
Så er vi kommet så langt, at gipsvæggene nu kan males... og sørme så, vi har også fået bestilt gulv til værelset. Desværre er der bare et par ugers leveringstid - men nu har jeg da omsider fået bestemt mig for et gulv.
Så går turen bare til valget af klinker, for vi havde for længe siden besluttet os for nogle sorte klinker og de skulle have været købt i sidste uge, hvor de var på tilbud. Men de solgte fliser var desværre ikke magen til udstillingsmodellen, så nu skal jeg have fundet nogle andre, øv...
Etiketter:
Ombygning,
Poppel-huset
Guidet tour i rodet
Vores plan fra start var at renovere et værelse af gangen, eller okay så måske et par stykker..... Men før vi vidste af det, så var vi pludselig i gang i hele huset!
Så jeg vil lige med videoen vise jer, hvad status er, efter at vi har boet her i 4 måneder. Der er meget, meget rodet. Jeg er pt ved et punkt, hvor jeg ikke orker at rydde noget op, fordi det virker endeløs. Derfor har vi også boet ved min søster i denne uge, fordi det lige blev opfattende nok det hele..
Men et godt stykke er vi da nået - I kan se HER, hvordan huset så ud fra start... Enjoy :)
Etiketter:
Ombygning,
Poppel-huset
1. sal
Min kæreste har fået en god idé - han synes, at vi skal have 1. sal på den tilbygning, som vi skal bygge..
Hvis vi får vores ansøgning godkendt, så bliver det en 1. sal med skrå vægge og jeg har allerede fundet god inspiration i dette billede til, hvordan vi kunne få et rigtig hyggeligt soveværelse deroppe :)
Etiketter:
inspiration,
Ombygning,
Soveværelse
Skuffet
I dag skulle vi ud for at købe det gulv, som jeg har valgt til værelset... Men farven afveg meget fra det billede, som jeg havde set, og da jeg er på jagt efter et lyst gulv, så må jeg på jagt efter noget nyt - øv!
Men synes I ikke også, at det er lidt dårligt med den store farveforskel? Jeg ville da ærlig talt være blevet meget træt af det, hvis jeg havde bestilt det på nettet og så havde fået det noget mørkere gulv i stedet for =/
Etiketter:
Bygge-materialer,
Ombygning
Aftenhygge
Her til aften hygger vi os med at vælte endnu væg - endnu, endnu en.. Jeg tror, at det er den 5. vi har væltet i alt, siden vi startede..
Heldigvis er der også nogle i gang med at fikse vores værelse, så vi snart kan flytte fra stuen og derind igen. Behøves jeg at sige, at jeg glæder mig til det sker?? Alt fremgang er så velkommen :)
Etiketter:
Ombygning,
Poppel-huset
Babysteps
Der var en læser, som spurgte ind til ombygningen og status er, at det går meeget langsomt for tiden. Der er så mange installationer, som vi skal have styr på og det tager tid, da det ikke er noget, som vi selv kan klare. Så nu kan jeg selvfølgelig godt se, at det ikke er sådan liige at flytte rundt på badeværelser, radiatorer, vægge osv - men det bliver det hele værd.
Men vi fik da lidt vindpap på væggene i går, og så går vi i gang med isolering og gipsplader i dag og så burde det gå stærkt med, at der snart kan komme gulv og loft på.
Brede planker?
Min kæreste og jeg havde fra start en idé om, at vi ville starte med at renovere 3 af rummene og så vente med resten til det var færdigt.... Men sådan gik det ikke, for nu er vi pludselig i gang med hele huset.
Vores soveværelse er det seneste rum, som vi er gået i gang med. Jeg fik nemlig lokket min kæreste med på idéen i går aftes, hvor han så gik i gang med at brække væggene ned. Jeg tænkte nemlig, at det var et værelse, som ikke tog så lang tid og jeg tror på sigt, så bliver vi rigtige glade for, at når vi synes, at byggerodet er for meget og træls, så kan vi trække os tilbage i det nye soveværelse.
Så i dag har jeg brugt tiden på at tjekke priser (Hvad sker der i øvrigt for, at der er 128 kr til forskel på en rulle vindpap??!).. Og materialer har jeg selvfølgelig også tjekket. Jeg er sikker på, at jeg gerne vil have brede planker i stuen - men nu bliver jeg pludselig i tvivl omkring, om det også passer til et lille rum?
Hvad tænker I??
Gulvvarme
I blev jo spurgt til råds med gulvvarme, fordi jeg var i tvivl... Som billederne viser, så blev beslutningen at vi laver det. Som jeg sagde til min kæreste, så har jeg aldrig boet et sted med gulvvarme, så jeg kan sagtens leve uden det - men han havde mange gode argumenter, fx at vores hus er meget isoleringsfattigt, så det var en god måde også at få isoleret gulvet på - men det der nok fik mig med på idéen var, at vi slipper for radiatorer i stuen, LÆKKERT :D
Etiketter:
Ombygning,
Poppel-huset
Så langt, så godt...
Renoveringen af stuen har virkelig taget fart, og vi regner med at være færdige inden december. Vi er kommet frem til nogle lidt uventet ting i forhold til rumfordelingen, men jeg er sikker på, at det nok skal blive helt godt.
Nu går vi bare og spekulerer i det der gulvvarme. Det er sikkert, at vi skal have det på badeværelserne og i køkkenet - men så er spørgsmålet, om det også skal være i stuen? For min skyld behøves det ikke, men min kæreste synes, at vi lige så godt kan lave det. Hvad tænker I? Ville det være noget, som I synes, der var et plus ved et hus, hvis I skulle ud og købe?
Etiketter:
Ombygning,
Poppel-huset
Abonner på:
Opslag (Atom)









