Omsider!



 
Så er vi kommet så langt, at vi endelig har fået beton på gulvet, så fra nu af kan det kun gå stærkt - rigtig stærkt :)

Tørrede appelsiner



Den helt store produktion af juledekorationer er ved at tage fart herhjemme og jeg mindedes, at jeg engang lavede nogle tørrede appelsiner i ovnen og ville prøve lykken igen, da de dengang blev ret fine.

Men i år, er det som om, at de ikke rigtig vil... Ved nogen af jer, om det kun er varmluft som duer?? Jeg har jo kun en gammel ovn fra gud hvem hvornår, og den har desværre ingen smarte funktioner.

Et alternativ kunne måske være at lade dem lufttørre, men det har jeg slet ingen erfaring med. Har I?

Metal skammel - luksus vs. budget



Jem & Fix er efterhånden en velbesøgt butik for mit vedkommende og i går da jeg var derude, så jeg nogle smarte skamler - til en endnu smartere pris, nemlig kun 79 kr stykket.

Jeg har før overvejet at købe nogen lignende, men der var det til en helt anden pris.. Fx koster de nederste fra Ilva 399 kr pr. stk og jeg har endda set nogen lignende til over en tusse, puha..

Hvad er I mest til?? Luksus eller budget? :)

Alt godt fra haven


For første i gang i mine 24 år, bor jeg et sted, hvor jeg har min helt egen have - og jeg kan godt love jer for, at glæden er stor!

Hvert år plejer jeg at lave juledekorationer og jeg betaler i dyre domme for gran og hvad der ellers skal bruges til. Men det er da heldigvis slut nu, hvor jeg har min helt egen lille have, som jeg kan gå på rov i.

Nu mangler jeg bare at få købt lys og så går jeg en af dagene i gang med dekorationerne - skal nok lige lægge et billede herind, hvis de bliver flotte :)

En skjult detalje




Der er stadig lidt spændende ting at finde her i huset.. Fx var denne skammel gemt væk på gæstetoilettet og da det blev revet ned, så blev den brugt af håndværkerne til at sidde på - indtil den dag, hvor jeg skulle hænge Henriks adventsgaver og havde brug for noget at stå på - der fik jeg et chok, da jeg pludselig stod med låget i hånden.
Ingen af os havde lagt mærke til, at den havde en lille skjult deltalje. Så nu har jeg bragt den i sikkerhed, så den måske kan bruges, når vi er kommet på plads, for jeg synes, at det er lidt sjovt, at den kan åbnes :)

Et pænt soveværelse





Glæder, glæder, glæder mig til ombygningen er slut og jeg kan få et smukt, smukt soveværelse - fri for snavs, støv og møg - det må være motivationen pt...

Lady in red



 
På lørdag skal jeg til julefrokost med mit praktiksted (en flok skøre pædagoger) og de har bestemt sig for, at der er tema for påklædningen - nemlig juletema. Alle sammen har så købt forskellige julekostumer og jeg er lidt bagud og har ikke bestemt mig for, hvad jeg skal have på.
 
Et eller andet sted, gider jeg ikke rigtig bruge penge på et julekostume, som jeg ikke får brugt, derfor overvejer jeg at købe en lidt julet, rød kjole - som jeg ville kunne bruge til en anden anledning. De 4 kjoler på billedet er godt billede af, hvad jeg er på udkig efter. Hvilken kan I bedst lide??
 
Alle kjolerne er fundet på Bubbleroom. Har nogen af jer erfaring med deres leveringstider? Bare så jeg, hvor travl jeg ca. har :)

Indretning af badeværelse

¨
Spørg mig lige, om jeg var ved at få stress i morges, da min kæreste spørger mig et kvarter før jeg skal møde på arbejde, hvordan jeg vil have at indretningen skal være - fordi at rørene skal lægges i dag.. Pyha, synes ikke lige, at man skal tage hurtige beslutninger med den slags ting, men jeg fik lavet to forslag og det bliver spændende at komme hjem nu og se, hvad valget faldt på..

Lykken er....

åbenbart at købe en Miele vaskemaskine!





Jeg har en del venner som arbejder i Elgiganten, og jeg har spurgt dem til råds angående vaskemaskiner, da vi ret meget manglede en. Alle sammen sværgede til Miele - en dyr maskine, men meget holdbar maskine. Det var næsten helt komisk, så imponerede de var over Miele - men priserne lå så mellem 8-18.000 kr. Så vi bestemte os i stedet for en Electrolux, som var deres 2. valg.

Men her til aften tikkede der en sms ind fra min veninde, som meget kraftig anbefalede os at slå til ved Elgigantens Black Friday tilbud, hvor vi kunne få en Miele til ½ pris - så nu slog vi sgu til og er en Miele maskine rigere og åbenbart meget lykkeligere. Happy friday var, haha..

Adventsgaver



Min kæreste har som sagt været i København og arbejde nogle dage, så han er lige hjemme i weekenden, før han drager afsted igen. Derfor tænkte jeg, at jeg ville finde på en overraskelse til ham og kom så på, at jeg ville give ham advendtsgaver. (og det var da lige til at komme i julestemning med alt det indpakning)....

Hvis I undrer jer over, hvorfor der er 5 gaver, så må det være fordi, at jeg har fået støv på hjernen. Jeg var sikker på, at 1. søndag i advent var nu på søndag. Men jeg tog fejl... Og en af gaverne ville jeg gerne have, at han kunne tage med, når han igen kører mod KBH på søndag - så 5 pakker måtte det blive til <3

Ilse Jacobsen gummistøvler



Jeg er efterhånden blevet en rigtig praktisk-gris og derfor kommer det næsten ikke bag på mig og nok heller ikke på min kæreste, at jeg er blevet rigtig forelsket i de her gummistøvler.

Jeg spottede dem i går i Bilka til 579 kr, men syntes det var lidt dyrt, men nu har jeg fundet dem på nettet til 750 kr her, så måske skulle jeg bare have slået til? Ellers kan de bare ryge på juleønskesedlen - elsker at gå i gummistøvler :D

Nemme diy's



Jeg elsker at sidde og være kreativ, men fordi vi netop er i gang med ombygningen er det begrænset, hvor meget plads jeg har til at brede mig i. Men jeg har fundet to projekter, som jeg dog satser på at kunne finde tid og plads til snarest. Jeg synes, at det er så sødt fundet på med strikvaserne og forestiller mig, at jeg kan finde nogle sweathers i genbrugsbutikkerne, som kan bruges til formålet - og vaser kan jeg vel også finde her, så det er lige til at gå til med en nål og tråd :)
 

 
Stjernerne er også et projekt, som er super nemt og rigtig fint til julemånederne. Gennem de seneste par år, har jeg faktisk gjort til en vane, at når mine forskellige læderstøvler ikke kunne mere, så klippede jeg dem i stykker og gemte læderskaftet, så jeg har faktisk mange læderrester liggende i forskellige farver. Så nu er det bare om at komme i gang med at være kreativ, savner det så meget :)
 
Jeg er rigtig ked af, at jeg ikke kan skrive nogle links på til, hvor jeg har fundet projekterne henne, men det fik jeg desværre ikke skrevet ned, da jeg gemte billederne. Beklager!!

Gulvvarme



I blev jo spurgt til råds med gulvvarme, fordi jeg var i tvivl... Som billederne viser, så blev beslutningen at vi laver det. Som jeg sagde til min kæreste, så har jeg aldrig boet et sted med gulvvarme, så jeg kan sagtens leve uden det - men han havde mange gode argumenter, fx at vores hus er meget isoleringsfattigt, så det var en god måde også at få isoleret gulvet på - men det der nok fik mig med på idéen var, at vi slipper for radiatorer i stuen, LÆKKERT :D

Aftenhygge


Min kæreste arbejder i KBH hele ugen og jeg synes, det er lidt trist og savner ham og kan især mærke, at jeg mangler selskab her om aftenen...

Men, jeg var heldigvis til møde på min nye arbejdsplads her til aften og vi fik en lille julegave med hjem allerede nu - så i aften kravler jeg i seng med Hr Anton Berg under min arm og så skal mine sorger druknes i chokolade og marcipan, mmmn...

De fineste striber



 
 


 

 
 
Hvor er jeg glad for, at jeg omsider har fået øjnene op for dette fine Ikea tæppe. Efter en hurtig google-tur kan jeg konstatere, at der er en væld af indretningsmuligheder med tæppet og nu kan den ombygning bare ikke gå hurtigt nok, så jeg også kan få mig et eksemplar og komme i gang med at indrette min stue :)



Flere ting fra huset




Selvom vi har boet i huset en lille måneds tid, så falder jeg stadig af og til over nogle småting, som sælgerne efterlod, og som jeg synes er ret fine og godt kunne tænke mig at bruge i indretningen, når huset er færdig..

Desværre er vi dog stadig i nedrivningsfasen, men vi håber, at vi næste weekend kan gå i gang med at få bygget lidt op, så snart begynder det at gå frem af :)

My reality


Så kan I vel godt forstå, at jeg har lidt svært ved at komme ud af sengen om morgenen...?

Ovenlysvinduer



Vi har taget en beslutning om, at vi vil lave ovenlysvinduer i køkkenet - yay! Forestil jer det lige.... Regnen trommer på ruden, imens jeg sidder indenfor i varmen med en kop varm kakao og nyder synet af regnen, det er da idyl :D

Gulv til stuen





Jo nærmere vi kommer os at være færdige med stuen, jo nærmere er der til, at vi skal have truffet en beslutning omkring, hvilket gulv vi skal have lagt.
Der er uendelige valgmuligheder - laminat, plankegulve, trægulve osv. og jeg er lidt træt af, at jeg ikke rigtig kender forskellen, men google kan jeg altid og finde frem til, hvad jeg synes der er flot, og så må min tømrer-kæreste fortælle mig, hvad der er smartest, at vi får :)

Nr. 1 gulv fører pt hos mig...

Så langt, så godt...



Renoveringen af stuen har virkelig taget fart, og vi regner med at være færdige inden december. Vi er kommet frem til nogle lidt uventet ting i forhold til rumfordelingen, men jeg er sikker på, at det nok skal blive helt godt.
Nu går vi bare og spekulerer i det der gulvvarme. Det er sikkert, at vi skal have det på badeværelserne og i køkkenet - men så er spørgsmålet, om det også skal være i stuen? For min skyld behøves det ikke, men min kæreste synes, at vi lige så godt kan lave det. Hvad tænker I? Ville det være noget, som I synes, der var et plus ved et hus, hvis I skulle ud og købe?

Støv på hjernen!

Så er ombygningen i gang - helt spontant og nu med støv overalt :D

Kalender til væggen


November og december er nogle travle måneder for os herhjemme, så nu har vi fået lidt styr på dagene med en kalender, som er købt i Rema100 til kun 69 kr! :)

Vinterstøvler til kærsten



I går fik jeg tidligt fri fra arbejde, så jeg gik lige på osetur i byens butikker og fik ikke købt andet end et par vingummier til mig, mens min kæreste var lidt mere heldig. Ham fandt jeg nemlig et par vinterstøvler til...
 
Normalt er jeg slet ikke fan af Deichmann, men de har bare et stort udvalg af str 46, så det er som regel der, at der bliver kigget efter sko til min kæreste og denne gang var ingen undtagelse. Jeg fandt disse støvler derinde til kun 299 kr og kvaliteten er faktisk helt god, de har foer og det hele og de er så fine, at jeg overvejer snart at tage derind igen og se om de har en kvindelig udgave af støvlen :)

Liiige en plantegning til



Sorry, sorry, sorry... Her er lige en plantegning til - håber ikke, at det keder jer alt for meget. Men jeg bruger jo lige så meget bloggen til at gemme mine idéer, så jeg altid kan finde frem til dem igen.

I går gav jeg Paint frit spil og kom frem til en plantegning, som er helt anderledes end de andre - jeg har nu også lavet en særskilt kategori til alle mine tegninger, så de er nemmere at holde styr på ;)

Men ja, hvad synes I om dette forslag? Fordele og ulemper? Vi har en kæmpe garage, så depotrum og steder, hvor ting skal gemmes væk, behøves I ikke tænke så meget over, ligeledes har jeg heller ikke fået tegnet vinduerne de steder, som de evt. skulle være... Men skriv endelig alt, hvad I tænker - jeg synes, at det er så svært at komme frem til den rette løsning!

Et maleprojekt

 
Kommoden er en af de ting, som også stod i huset, da vi overtog det - og det er først lige i går, at jeg sådan rigtig lagde mærke til, at den faktisk er ret fin. Buerne nederst på den er så flotte og jeg tror, at de måske vil tage sig endnu bedre ud, hvis kommoden blev malet.
 



Min umiddelbare tanke ville være at male kommoden i en sort, skinnende farve - det kunne se så godt ud sammen med porcelængrebene. Eller måske ville det også bare være nok med nye greb og så droppe malingen? Jeg har fundet de fine greb her og lige pt er jeg på nippet til at bestille de nederste til den her skænk...