Tidlig morgenmad!


I dag blev uret sat ekstra tidligt, så jeg kunne nå at lave en god morgenmad til min kæreste, som i dag bliver 24 år - og som desværre skulle køre på arbejde allerede kl 6! Så uret ringede kl 4.55, men det var det hele værd og vi fik også snakket om, at man burde tage sig tid til sådan nogle lækre morgener noget oftere.

Nu vil jeg kravle i seng igen, og få et par timer mere på øjet, for kl 15 kommer svigermekanikken på besøg, så der venter mig en masse oprydning og bagning senere.... Ha' en dejlig dag :)

Til badeværelset



I går var vi i Silvan for at købe et hængetoilet - men vi måtte give op, fordi udvalget var for stor og det var ret svært at overskue forskellen på de mange toiletter - andet end lige prisen ;)

Men vi fik også brugt tiden derinde på at kigge på deres badeværelsesmiljøer og hvor er det egentlig befriende, så enige vi heldigvis er i vores smag. Vi kunne nemlig begge godt lide vasken "Maxima" og den passer godt ind til vores badeværelse, fordi den er smal i det.

Klinker kiggede vi også kort på, og vi kom frem til, at det skulle være noget lignende den sorte, som vi skal have. Badeværelset ligger lige ved siden af vores bryggers, så jeg vil gerne have at klinkerne skal gå igen derude, men tror I ikke også, at den sorte kunne være fin til både badeværelse og bryggers??

Bogreol



Arbejdet i huset skrider rigtigt frem - vi er faktisk en smule længere end det øverste billede viser... OG i stuen har vi så fået lavet sådan et lille indhak, så jeg kan få mig en fin, fin bogreol ligesom Bettina Holst har og en pæn, pæn fransk dør får jeg også.
Jeg er så spændt på resultatet, for der er ikke plads til en dobbeltdør, men jeg håber, at det også bliver pænt med en mindre.. Hvad tror I?? :)

Juletur til London







Min veninde og jeg var så heldige at finde billetter til London for kun 350 kr tur/retur, så vi var ikke længe om at beslutte os for at tage afsted. Det er nærmest blevet en tradition med sådan en juletur, for med denne rejse er det 3. jul i streg, at vi er der ovre.

Hovedformålet med turen var at købe gaver, men som I kan se på billederne, så fik vi også tid til hygge :)

Kenwood køkkenmaskine


Hmm.. Er det godt eller skidt, når ens kæreste vælger at købe sådan en maskine til en??
 
Uanset hvad, så skal den indvies i morgen, hvor aftenen står på hygge med julebag :)

Velkommen!


Åh, det er de små detaljer, der gør det :)

På besøg hos Rikke




 
I går var vi på besøg hos Henriks kusine for at få tegnet lidt tegninger af vores tilbygning og jeg forelsket mig hovedkuls i hendes flotte, flotte skrivebord! Hun har selv malet den og hendes bror har lagt mosaikken ovenpå.
 
Den tilhørende stol er også bare SÅ flot og det er også et hjemmeprojekt og så er reolen bagved fyldt op med de fineste ting - jeg er virkelig vild med stilen og på trods af den dårlige billedekvalitet, så blev jeg nødt til at dele billederne med jer :)

Mine juledekorationer




 
Så blev det den 1. december og jeg er nu færdige med alle mine juledekorationer og den første er allerede tændt - ellers når den da ikke, at blive brændt ned inden den 24. december....
 
Normalt plejer jeg at have meget mere pynt i mine dekorationer, men det havde jeg ikke fået købt, så de blev bare ret naturlige med lidt grøn fra haven.
 
Jeg håber, at I får en dejlig 1. december - jeg skal selv bruge dagen på årets første julefrokost, dejligt :)